I januar måned skrev jeg følgende artikel. Nogen gange skal man lige ud på dybt vand og kloge sig. Jeg var ude med et bud på tennisåret 2016. Hvem ville slå igennem, hvordan ville top 10 se ud på nuværende tidspunkt og hvem ville tage sig af Grand Slams.
Lad mig starte med verdensranglisten.
Mine forudsigelse/Den endelige liste for 2016
- Novak Djokovic/Andy Murray
- Roger Federer/Novak Djokovic
- Andy Muray/Milos Raonic
- Milos Raonic/Stanislas Wawrinka
- Stanislas Wawrinka/Kei Nishikori
- Tomas Berdych/Marin Cilic
- Kei Nishikori/Gael Monfils
- Rafael Nadal/Dominic Thiem
- John Isner/Rafael Nadal
- David Goffin/Thomas Berdych
Jeg spåede godt nok Djokovic til at holde førstepladsen på listen foran Murray. Her overraskede Murray, som har været det klart stærkeste spiller i det sidste halvår af 2016. Murray overtog akkurat 1. pladsen fra Djokovic. En plads han manifisterede i finalen i Tourfinalen på hjemmebane i London senest. Murray har i andet halvår stort set revet alt ned af hylderne undtagen US Open hvor Nishikori fik ram på verdensetteren.
Federer blev desværre tidligt ind i andet halvår skadet og har derfor mistet sin plads i top 10, så min forudsigelse om at Milos Raonic blev årets himmelstormer holdt. Han slutter året som nummer 3 på verdensranglisten, hvor højdepunktet kom med Wimbledon finalen. Næste plads optages som forudsagt af Stan Wawrinka. Spilleren som jeg synes har det højeste topniveau på Touren lige nu. Det viste han under US Open hvor han slog Djokovic i finalen. Min anden himmelstormer, David Goffin ramte lige præcis udenfor top 10, men var en stabil faktor igennem hele sæsonen.
Jeg havde givet Cilic en chance for at entrere top 10, men jeg havde ikke regnet med at han ville ende i Tour finalen blandt de 8 bedste, og Monfils kom som lyn fra en klar himmel i den sidste del af sæsonen. Thiem var ligeledes en af dem jeg mente man skulle holde et meget vågent øje med i sæsonen.
David Ferrer, Gasquet og Tsonga forlod som ventet top 10, altså sammen med Federer som forhåbentligt vender tilbage til den kommende sæson.
De to unge, Alexander Zverev og Nick Kyrgios fik som ventet det store gennembrud og endte på henholdsvis 24. og 13. pladsen på ranglisten. de skal nok komme længere frem i det kommende år. Coric som var den sidste forudsagte talent til at bryde lydmuren nåede op som nummer 33, men blev så skadet og har ikke spillet siden september.
Grand Slams var også særdeles tæt på forudsigelsen
Mine forudsigelser/vindere
Australian Open Djokovic/Djokovic
French Open Djokovic/Djokovic
Wimbledon Milos Raonic/Andy Murray
US Open Roger Federer/Stanislas Wawrinka
Til det kan knyttes at Murray slog netop Raonic i Wimbledon finalen og at Federer som nævnt tidligereblev skadet og var dermed ikke til start i US Open. Det blev en anden Schweizer der tog den og spørgsmålet er om Federer kunne gøre noget ved Wawrinka. Det var meget tæt på:-)
Oraklet har talt. Det var ikke skudt helt forbi. Det var faktisk ret præcist. 2017 starter om lidt og jeg tror der kommer store forskydninger i toppen.
Godt nytår!