Hele historien om Leicesters fantastiske sæson.

Den største sensation i engelsk fodbold siden Nottingham Forest tilbage i slut 70erne. Det er hvad Leicester City har bedrevet denne sæson. Flere jeg kender siger “Nu skal de bare ikke lave en Herfølge” og rykke ned året efter…. Lad mig lige holde lidt fast i Nottingham Forest. Det var på ingen måde det som overgik holdet. Nottingham Forest rykkede op i 1977 til den bedste engelske fodboldrække. I 1978, året efter, blev de mestre. Klubben med den legendariske Brian Clough i spidsen vandt herefter året efter Europa Cup’en for mesterhold og gentog denne bedrift sæsonen 79-80.

Det ville nok være lige rigeligt at drømme om for Leicester, men på den anden side tænker jeg at odds er lavere for at gennemføre denne bedrift end de var for at vinde Premier League for et år siden.

Jeg har kigget lidt på hele sæsonen og hvad der er overgået holdet og hvordan det er gået til at holdet hele tiden bare blev ved med at skabe resultater.

Sommeren 2015

I Marts måned 2015 lå Leicester hjælpeløst til nedrykning. Men en slutspurt af de helt store, startet faktisk i det øjeblik Kasper Schmeichel kom tilbage fra en langvarig skade. I 31. runde mødte holdet West Ham og der ændrede holdet sig for alvor til det Leicester der reddede sig og til det hold der nu står som mestre. 7 sejre, en uafgjort og kun et enkelt nederlag til de senere mestre, Chelsea blev det til i slutningen af sæsonen og der var ved sæsonens afslutning et stykke til nedrykningsstregen faktisk. Leicester reddede sig med den kontroversielle træner Nigel Pearson som træner. En træner som igennem 2 perioder havde bygget hele fundamentet på det hold som suverænt var rykket op og som nu sikkert holdt sig i Premier League.

Den 30. juni 2015 valgte klubben alligevel ag fyre Nigel Pearson. Et chock for de fleste og den sande historie om fyringen er nok aldrig sluppet ud. En kontroversiel og kynisk leder, som havde gjort sig uheldigt bemærket i løbet af sæsonen med blandt andet et kvælertag på en Crystal Palace spiller, hvor alle troede at han var færdig i klubben efterfølgende. I sommerferien var hans egen søn blandt de 3 unge spillere der udviste stor disrespekt for nogle thailandske prosituerede på en tur med klubben til Thailand – ejeren af Leicesters hjemland. Det kan have været årsagen til fyringen, men det står stadig hen i det uvisse.

Pearson blevet fyret og rygterne var mange om hvem der skulle overtage. De fleste ønskede nok at se den tidligere succesfulde træner i klubben, Martin O’Neill, som ny manager, men valget faldt noget overraskende på Claudio Ranieri. En ret sikkert ret dyr træner, som kom direkte fra en katastrofal kvalifikation som træner for Grækenland. Jeg selv og mange andre forstod ikke en lyd af den ansættelse. Blandt andet var Gary Lineker citeret for at sige. “Ranieri, Really?? “Uninspiring choice”. “Its amazing how the same old names keep getting a go on the managerial merry go-around”. Alle blev klogere.

Klubben hentede på transfermarkedet, Okazaki i Mainz, N’Golo Kante i Caen, Inhler blev hentet i Napoli, Benalouane i Atalanta.. Endelig tilnyttede man permanent Robert Huth som havde en stor andel i overlevelsen i Premier League og tilbød Christian Fuchs en kontrakt som transferfri spiller. Der var ikke mange af dem man havde hørt om inden sæsonen og der blev gættet og håbet livligt i fanforum på om ikke der kom en “rigtig” signing, nu hvor man havde sagt farvel til den store stjerne Cambiasso, som overraskende ikke forlængede med Leicester, efter en fantastisk sæson for ham personligt.

De fleste aviser havde Leicester som nedrykker inden sæsonen gik igang, Igen er mange blevet klogere og blev det måske allerede fra sæsonstarten.

Sæsonens første kampe – Målene væltede ind.

Ranieri startede i den første kamp med en offensiv 3-4-3 formation, med Schmeichel på mål, Wes Morgan, Robert Huth og de Laet i forsvaret. På midten spillede Marc Albrington, Andy King, Daniel Drinkwater og Jefferey Schlupp og oppe foran spillede Mahrez, Vardy og Okazaki. Kante på bænken. Der er naturligvis skiftet lidt ud i denne startopstilling i løbet af året, men de fleste har fået genvalg gennem hele sæsonen og man har været skader foruden. 4-2 blev det hjemme over Sunderland og holdet var startet som det sluttede den forrige sæson.

Efter 6 runder var holdet med helt i toppen og med 3 sejre og 3 uafgjorte. Målene var væltet ind i begge ender. Med en målscorer på 13-9 var Leicester med 3,5 mål pr. kamp det mest underholdende hold at følge rent scoringsmæssig. Leicester indtog 3 pladsen og var klar til topopgør mod Arsenal.

Vardys rekord og Ranieris Pizza Service. 

Det var i 4. runde den 29. august at Jamie Vardy startede det som skulle vise sig at gøre ham historisk. I udekampen mod Bournemouth udlignede Vardy kort før tid til 1-1 og det var det første mål i en stime af hele 11 kampe med scoring fra den hurtige angriber. I de følgende 11 kampe formåede Jamie Vardy at score mindst et mål og han tog dermed en nærmest usårlig rekord fra Ruud Van Nistelrooy. En rekord som bliver svær at overgå lige med det samme.

I 7. runde mødte Leicester Arsenal og her skulle der blive tale om lidt af en afklapsning. Forsvaret var endnu ikke på plads og Arsenal vandt nemt 2-5 på King Power Stadium. Første indikation på at dette triumftog nok ikke kunne holde – og plus til tvivlerne.

I løbet af de første 9 runder måtte Kasper Schmeichel indkassere mindst 1 mål pr kamp. Der blev dog scoret flere i den anden ende og topplaceringen var en kendsgerning, men Det var tydeligt at det ikke bekom Ranieris italienske hjerte vel, at man ikke kunne holde et clean sheet bare en gang. Ranieri lovede i pressen pizza til truppen og gud og hver mand når man formåede at holde 0’et i en Premier League kamp. Det skete den 24. oktober i en hjemmekamp mod Crystal Palace. Pizza til hele holdet og alle omkring holdet. Den italienske frustration var begravet i en periode.

Den 5. december overtog Leicester førstepladsen efter en sejr over Swansea. Den placering holdt de som bekendt hele vejen. Kort efter var den inkarnerede Leicester fan Gary Lineker igen ved taster, hvor han lovede at præsenterer den kommende sæsons første match of the day i underbukser. Den tror jeg ikke han slipper ud af…

I vinter transfervinduet var der i øvrigt ufatteligt mange rygter om forskellige spillere som skulle forstærke en lidt tynd trup, men det blev ved Daniel Amartey og unge Demarai Gray fra Birmingham noget overraskende. Ranieri mente han havde hvad han skulle bruge og tilføjede disse spillere til bredden og til fremtiden.

“Lad os nu se”

Fra det tidspunkt var der mange perioder hvor kommentatorer havde travlt med “Lad os nu se” forudsigelserne. – Først kom julen.

“Lad os nu se hvordan de klarer sig i det hårde juleprogram”. Lad det være sagt med det samme. Det gik ikke ret godt i juleperioden. Det gode var, at Leicester havde et passende forspring og de allernærmeste konkurrenter heller ikke var for gode. 0-1 mod Liverpool, 0-0 mod City og 0-1 mod Bournemouth. Så kom der gang skepsissen, men holdet var stadig nummer 1. På dette tidspunkt var Tottenham ikke nærmeste forfølger. Det var derimod Arsenal og Man City.

“Lad os nu se hvordan de klare de 3 første kampe i februar”. Sådan lød det for Premier Leagues førerhold med udsigt til kampe mod Liverpool, Man City og Arsenal. Men Leicester lavede vel i de 3 kampe de mest overbevisende præstationer i sæsonen. En særdeles overbevisende hjemmesejr på 2-0 blev det over Liverpool og den blev fulgt op af en overraskelse af de helt store. På Etihad Stadium vandt Leicester overbevisende 3-1 over Man City uden i virkeligheden at være presset. Det gav Leicester det boost der skulle til for, at man nu begyndte at kunne forestille sig miraklet. Samtidigt knækkede det totalt Man City i topkampen og Tottenham nærmede sig. I den sidste kamp mod Arsenal var Leicester foran 1-0 på Emirates, da Danny Simpson blev udvist. Kampen vendte, Arsenal udlignede og i 5 minutters overtid lykkedes det Danny Welbeck at knække Leicester. Men 6 point i de 3 kampe var i hvert fald 3 mere end man inden havde kunne drømme om.

Clean Sheet

Herefter startede en helt vild stime, hvor forsvaret blev stabiliseret i en sjældent set grad. i de kommende 9 kampe, holdt holdet 0’et 7 gange og vandt herblandt 1-0 hele 5 gange. Trods de tætte resultater, var der egentlig ikke så meget spænding om resultatet i langt de fleste kampe. 1-0 blev effektueret særdeles overbevisende. Tottenham var i denne periode gået forbi Man City og Arsenal og var hel klar første udfordrer. Men hver gang Leicester satte point til gjorde Tottenham og de andre konkurrenter det samme. Specielt var Tottenham tæt på førstepladsen da holdet vendste 0-1 til 2-1 mod Arsenals 10 mand, men Arsenal fik udligninget og Tottenham nåede kun at have førstepladsen midlertidigt i 14 minutter.

Et svært slutprogram

“Lad os nu lige se hvordan de klarer de sidste 3 kampe. Man U ude, Everton hjemme og Chelsea ude. 7 point ned til Tottenham som på dette tidspunkt buldrede derudaf. Bare 3 point mere eller det samme antal point i en runde som Tottenham. Det var hvad det krævede for sikre mesterskabet.

Ude mod United kom Leicester bagud ret hurtigt i kampen og det så svært ud. Men som så mange gange før var holdet i stand til at svare igen og slap fra Old Trafford med 1-1. Dagen efter skulle Tottenham dermed vinde over Chelsea på Stamford Bridge. Det gik som bekendt ikke. En indskiftning af Hazard gjorde udslaget og Chelsea kunne forære deres gamle træner mesterskabet, som blev behørigt fejret med en sikker sejr hjemme over Everton.

Der har været snak om konspiration at Leicester har fået det foræret, da de andre ikke skulle vinde det. Det tror jeg ikke helt på, men det er helt sikkert at sympatien har ligget hos Leicester hos de øvrige konkurrenter. Tony Pulis udtalte efter det vigtige ene point mod Tottenham at han var en stor beundre af Leicester og Chelseas Hazard var også ude med en kontroversiel melding i guldkampen, hvor han ikke ønskede Tottenham skulle vinde og det gjaldt i øvrigt hele Chelsea holdet. På Stamford Bridge kunne man til Tottenham kampen desuden se skilte med “Lets do this for Claudio Ranieri”. Så sympatien har været hos Leicester ingen tvivl om det, men arbejdet er blevet gjort færdigt og med 10 point ned til nummer 2 er mesterskabet spillet helt fortjent til Midtengland.

Statistik.

Kendetegnet for Leicester i sæsosnen har været at de ikke har haft en stamme som har spillet stort set alle kampe. Kasper Schmeichel har ligesom Wes Morgan som de eneste startet samtlige kampe i sæsonen. men en meget bred stamme har spillet mere end 35 kampe ud af sæsonens i alt 38 kampe.

Selv som Leicester mand må det indrømmes at dette mesterskab har været ret billigt til salg. Kun Uniteds mesterskab i 2011 er vundet med færre point. Målscoren lød på plus 32, hvilket også er en af de klart laveste målforskelle fra en mester de seneste 15 år. Det tager som bekendt ikke trofæet fra klubben og guldmedaljerne smager af det samme. De er blot vundet af en mestertrup, som med afstand er den klart billigste så længe jeg kan huske.

Leicester scorede 68 mål. Af disse er 41 scoret af duoen Vardy/Mahrez

Leicester fik 4 mand med på årets hold i Premier League. Wes Morgan, N’Golo Kante, Riyad Mahrez og Jamie Vardy. Mahrez blev årets spiller i England, Jamie Vardy blev årets spiller i Premier League og spillere som Kante, Vardy og Drinkwater er nu udtaget til EM. Det havde ikke mange forudset inden sæsonstarten. Undervejs i sæsonen opnåede Vardy desuden at blive månedens spiller 2 måneder i træk. Dette er kun opnået af 2 spillere før ham i Premier leagues historie.

Cup turneringerne gav Leicester ret hurtigt kald på. Et nederlag efter omkamp mod Tottenham og i Liga Cuppen blev det et tidligt nederlag til Hull.

Nu er der bunkevis af rygter frem mod den nye sæson. Spillere som Kante og Mahrez, som nok er de største salgsemner, har udtrykt at de helst bliver i klubben. Mestrene bliver allerede sat i forbindelse med et utal af spillere. Ingen store stjerner, men en bunke spillere på næstøverste hylde præcis som dem de allerede har i truppen. Så bliver det spændende at se hvor tæt Leicester kommer på at gentage Nottingham Forests bedrift i de Europæiske turneringer.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *