Tennisåret 2016 – Herrer

Det er altid sjovt at bevæge sig ud på tynd is og give et konkret bud på hvor vi er om et års tid. Det vil jeg forsøge med her. Et bud på hvem der slår igennem, hvem der falder ud og hvordan en top 10 kunne se ud på samme tidspunkt næste år.

Jeg håber personligt at Federer får den sidste Grand Slam, men det begynder at blive svært. Det skal være Wimbledon eller US Open, hvis det skal være. Djokovic er dog skræmmende god i øjeblikket. Spørgsmålet i den nye sæson er næmere hvem der skal stoppe ham på alle underlag.

Jeg skrev på et tidspunkt om hvem der kommer nedefra og hvem af de unge der skal overtage fra de 4 store. Det lader til at Nadal har måtte vige pladsen bæandt de store og det ser svært ud for ham at komme tilbage på andet end grus. De 4 store ser ud til at være blevet de 3 store. Det regner jeg med vil fortsætte i det nye år. Af de 3 store er jeg mest desværre mest nervøs for Roger Federer om han kan bive ved med at holde niveauet. Slutningen af 2015 så det bestemt ud til at han ikke er blevet dårligere med alderen.

Hvis jeg skal tage udgangspunkt i min top 10 ved årest udgang 2016 er følgende mit bud.

  1. Novak Djokovic
  2. Roger Federer
  3. Andy Muray
  4. Milos Raonic
  5. Stanislas Wawrinka
  6. Tomas Berdych
  7. Kei Nishikori
  8. Rafael Nadal
  9. John Isner
  10. David Goffin

Det er mit bud. Ikke de store ændringer i forhold til i år, men det har også været ret konsistent hvad vi har set i mange år og ret beset er Djokovic og de andre store spillere, med undtagelse af Federer, er ikke 30 år endnu og derfor ikke nødvendigvis i risiko for at falde tibage.

Jeg har to favoritter til at lave et godt spring opad. Den ene er canadiske Raonic. Han vandt godt nok årets første turnering, men ud over det har han det som de fleste mangler – Reelle våben. En kæmpe serv og en stor forhånd. Han har vist tegn på bedre returneringer og hvis han opnår at blive bedre her bliver han særdeles farlig for enhver på de hurtigere underlag. Han kan meget nemt være blandt favoritterne når vi når til Wimbledon. Den anden spiller jeg tror på er belgiske David Goffin. I flere sæsoner har Goffin være særdeles effektiv overfor lavere rangerede spillere og presset de bedste til det yderste. Den stabilitet tror jeg kommer til at løfte ham ind i top 10. Sidste mand i top 10 er John Isner. Han har i 2015 set uhyre farlig ud og han er begyndt at returnere og vinde flere tie breaks.

Ud af top 10 i forhold til i år ryger David Ferrer, Richard Gasquet og Jo-Wilfried Tsonga. David Ferrer må simpelt hen snart være brugt op. Så mange år i top 10 uden deciderede våben, det får en ende snart. Gasquet er meget stabil og vinder de kampe han skal. Han har mange point at forsvare i år i specielt i andet halvår. Det tror jeg han får svært ved. Sidste mand er Tsonga. det piner mig for han er vildt faverig, men det er ikke helt blevet til så meget i de seneste år. Jeg tror de andre er ved at have styr på ham selvom han er farlig for enhver. Jeg forventer ikke total deroute for nogen af de tre, men tænker de lander lige udenfor top 10.

lad mig ligeledes for at dække mig selv ind:-) og udpege 3 som kan komme til at gøre rigtigt ondt på topspillerne og måske gøre sig håb om en top 10 placering og store turneringssejre. Hvis vi skal kigge ud over den nævnte top 10 tror jeg man skal se efter spillere som østrigske Dominic Thiem, som slog igennem i 2015, Nick Kyrgios, som hvis han koncenterer sig om tennis i år kan få det helt store gennembrud og så selvfølgelig Cilic der er alt alt for svingende, men som kan gøre ondt på alle specielt i anden halvdel af sæsonen.

Mit bud på vindere af de 4 Grand Slams…
Det er fristende at sige Djokovic X 4 – og bestemt meget realistisk. Det er hvad hjernen siger og hvad jeg umiddelbart ville spille på idag, men jeg vælger også lidt den romantiske tilgang til det og håber vi ser et par overraskelser.

  • Austalian Open, Novak Djokovic
  • French Open, Novak Djokovic
  • Wimbledon, Milos Raonic
  • US Open, Roger Federer

Der ligger også et par unge spillere som jeg vil holde ekstra øje med i denne sæson. Følgende spillere kan få det helt store gennembrud og bryde ind i top 20. Nick Kyrgios, den usympatiske australier som skal have styr på temperamentet. Borna Coric, som allerede har besejret store spillere som Murray og Nadal. Sidste talent som kan slå igennem er Alexander Zverev. For et par år siden det største håb i forhold til en kommende nummer 1, men det lader vente lidt på sig. Han skal lige være skarpere på de vigtige point og lidt mere stabil, så bliver han farlig.

Nu må vi se. Året er allerede kommet igang og om lidt venter Australian Open som årets første rigtige test.

Nu kan man komme efter mig næste år hvis dette er helt skævt, men der er da lidt inspiration.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *