Hvor var det dog befriende at se Danmark udspille Serbien i Serbien. Et på papiret særdeles stærkere hold end det danske. Olsen gjorde det igen. Jeg kom til at tænke på hvor udskældt Morten Olsen egentlig er, men hvor mange gange han egentlig har lavet lignende flotte resultater med et ikke altid lige stærkt landshold.
Vores største profil Christian Eriksen har spillet middelmådigt i den seneste tid og er vel vores eneste spiller, ud over dem i Ajax, som kan bryste sig af at spille fast i en “storklub” af de danske landsholdsspillere. På den anden side stod blandt andre Matic og Ivanovic fra Chelsea. To af de allerbedste på deres positioner i verdenog eksempelvis Tadic fra Southampton, som er forrygende i øjeblikket. (bedre end Eriksen). Et super stærkt serbisk hold og dem som havde udskreget Danmark til at være favoritter til at gå videre fra gruppen sammen med Portugal, skulle nok lige have set på Serbiens holdkort først og så lige igen. Jeg synes ikke vi snakker nok om hvor stor en præstation det reelt var at vinde og på det nærmeste ydmyge Serbien i deres egen hule. Et super resultat – Og det er bestemt ikke første gang Olsen har lavet tricket imod en bedre nation.
På det seneste er det blevet moderne ikke at synes godt om Morten Olsen – den gamle stivstikker, som i lange perioder var den eneste der kunne se talent i Rommedahl og som var manden bag rattet da Danmark fik det nok mest smertelige nederlag i de seneste år, 0-4 mod Armenien. Det giver kritik, men i mine øjne glemmer vi fuldstændigt hvad den mand har udrettet med et landshold af, lad os være fair, i Europæisk målestok, svingende kvalitet, fra lille Danmark med 6 millioner indbyggere.
Nu kan det være jeg falder på statistikkerne, men jeg antager at det kun er Kroatien, der som land med færre indbyggere har været mere med ved flere slutrunder fra Europa i de sidste 14 år.
Olsen startede i 2000 og havde der et rimeligt hold. Et hold der burde kunne forventes at komme med til slutrunder. Helveg, Tomasson, Grønkjær, Gravesen, Laursen og Martin Jørgensen, var et ret stabilt hold med spillere fra store ligaer, som spillede uge efter uge. Og han kvallede også holdet både i 2002 og 2004. Begge gange gik vi endda videre til slutrunden (den ene gang foran Italien og den anden gang på bekostning af verdensmestrene fra Frankrig). Men vi tabte 0-3 til henholdsvis England og i 2004 til det vel nok stærkeste hold i turneringen fra Tjekkiet. Begge gange kom holdet hjem, efter en flot præstation og så alligevel lidt dumme ud med de store slutlige nederlag.
I 2006, var denne generation af gennemrutinerede spillere ved at være “over the hill” og nogle nye var kommet til Agger, Poulsen, Kahlenberg mf. Dette var også et OK hold men 2006 og 2008 var i min optik de eneste rigtige skuffende kvalifikationer under Olsen, men med et ringere materiale. I 2006 i særdeleshed, hvor en rimeligt overskuelig gruppe, med Shevchenko og co fra Ukraine, Tyrkiet og Europamestrene fra Grækenland skulle overvindes. Danmark kom lige akkurat ikke i top 2 ved den lejlighed og det missede også til EM i 2008, da en baneløber og Christian Poulsen i Parken mod Sverige, ødelagde den sidste mulighed der var for at kvalificere os sammen med de kommende Europamestre fra Spanien.
I 2010 startede så for alvor opturene for lille Danmark med Olsen ved roret. Vinder af kvalgruppen foran, Ronaldo/Portugal og Zlatan/Sverige. Man kan argumentere for at holdet var lige så stærkt som det svenske, men med Pepe, Ronaldo, Deco, Carvalho mf. havde Portugal utvivlsomt et stærkere hold end det danske, hvor Agger vel nok var den største stjerne og ret fast mand, men på et hold der end ikke spillede Europæisk fodbold. VM sluttede brat igen med et dumt nederlag til Japan og igen kom det danske landshold til at se lidt dumme ud, på trods af at holdet var med til slutrunden og egentlig havde præsteret fint i de to øvrige kampe i gruppen mod Holland og Cameroun.
Kvalifikationen som nummer 1 i kval puljen til EM 2012 var endnu et mesterstykke fra Morten Olsen. Det så lidt tungt ud undervejs, men i de afgørende kampe mod Ronaldo og alle de andre stjerner fra Portugal og sejr mod Norge sendte os endnu engang til EM med et ret tyndt mandskab. Silberbauer, Bjelland, Krohn Dehli, Lars Jacobsen og Thomas Sørensen, som efterhånden havde mistet sin faste plads i Stoke, lyder altså ikke af meget internationalt. Denne kvalifikation må siges at være lidt af et mesterstykke fra Olsen. Og til EM startede dette hold så lige med at vinde over et Hollandsk landshold, hvor ikke en eneste dansker kunne have sneget sig på, med undtagelse af måske Agger. De to øvrige kampe pressede vi endnu engang Portugal og tabte knebent til Tyskland. Alligevel var vi lidt sure på Morten Olsen. Jeg siger det igen. Med det mandskab han havde til rådighed var disse resultater fra allerøverste hylde i forhold til de forventninger vi med rette kunne have haft til holdet.
I 2014 kvalifikationen husker vi bedst kampen mod Armenien, men glemmer at et italiensk mål til allersidst i kampen i Parken gjorde at vi ikke kom med blandt de 2ere der skulle spille playoff. Men vi var sure på Olsen (inden Italienkampen) og Italien gik videre fra puljen uden diskussion og Kroatien fik den sidste 2er billet og fik derefter en motorvej til VM, da de trak Island i playoff runden. Hvis nu bare…. Morten Olsen og DBU udnyttede lige den gode stemning i slutningen af kvalifikationen til at forlænge kontrakten med Morten Olsen. Til gene for de fleste, men helt ærligt. Han har i mange år præsteret og så lige den sidste krølle, hvem kunne have overtaget og i øvrigt nået ham til sokkeholderne. Laudrup vil de fleste sige, og det var da vist også det eneste alternativ. Nogle nævnte Frank Arnesen som aldrig har været træner og rygtet skulle vide at Troels Bech som ikke har kunnet leverer i Superligaen var blandt favoritterne blandt alternativerne??? Som Laudrups karriere desværre har udviklet sig, kan man så i bagklogskabens tegn evaluere om ikke DBU i første omgang gjorde det rigtige. Det kan være han har lyst senere.
Nu er målet 2016 og det kan stort set ikke glippe. Hvis Serbien beslutter sig for at spille som et hold i Parken til foråret og i øvrigt overperformer mod Portugal er intet givet endnu, men mon dog. Og skulle det ske at vi kommer videre har Olsen kvalificeret et landshold fra lille Danmark til halvdelen af de slutrunder, som har været mulige i hans landstrænerkarriere, Jeg synes det er ret godt klaret. Olsen har haft sine upopulære favoritter og så er han begyndt på noget så udansk som at spille dårligt og tabe træningskampe (ja tak Rumænien). Det gør at journalister kan grave statistikker frem, hvor det viser sig at manden ikke har vundet med holdet i mange kampe, men vi er der hver gang helt til sidst når billetterne til slutrunderne skal uddeles, hvad enten holdet er til det eller ej.
Man kan diskutere om ikke Morten Olsen, som har Danmarks sværeste sportsjob ikke eksperimenterer lige rigeligt, når danske Superliga spillere bliver foretrukket frem for spillere som spiller fast i udenlandske klubber. Omvendt synes jeg Morten Olsens resultater taler for sig selv, og vi må herhjemme simpelthen passe på ikke at lade os rive med, som man gør i eksempelvis England. Holdet er simpelt hen ikke til mere.
Vi har i 80erne og 90erne været vant til at have et spillermateriale med Laudrup brødrene i centrum, med Flemming Povlsen, Elkjær, Schmeichel og Morten Olsen selv. Den gang var der også spillere fra Superligaen, men der var dansk fodbold og Brøndby især også mindst to niveauer over hvor vi befinder os idag. Vi kan ikke lade os rive med af disse minder, selvom det ville være rart at opleve igen. Det er en anden tid (selvom hitraten med deltagelse i slutrunder ikke var større), og vi kan kun håbe på at vi om 5 år står med en gylden årgang, som eks. kroaterne i 90erne, tjekkerne i 00erne og som belgierne har fået idag for nu lige at sammenligne med noget jordnært.
Morten Olsen får os til EM i Frankrig, og mon ikke han sniger holdet videre endnu engang fra de indledende kampe. Det er min forudsigelse. Så giv ham nu fred og ro, så arbejder alle bedst.