Caroline Wozniacki var i denne uge ude med kritik af US Opens favorisering af Maria Sharapova, som i Carolines øjne blev uhørt favoriseret i forhold til de øvrige favoritter og højt seedede spillere.
Det er store egoer der et i spil, men hvis man lige bevæger sig op i Carolines hoved giver kritikken god mening også på andre måder end bare at være sur på en snyder.
Principielt er jeg personligt helt og aldeles imod doping og det kan ikke forsvares. Men der flere diskussionspunkter i hele debatten, som taler for og imod US Opens beslutning og det bunder ikke så meget i hvilke baner der tildeles de enkelte kampe, men mere forhistorien. Blandt andet reglerne for karantæne, som er idrætsledernes ansvar at få styr på. Max straffen første gang man bliver taget er 2 år. Og er det nu nok? Hvis det er reglerne er jo så ok at idrætsudøvere kommer tilbage for at konkurrere når straffen er udstået. Men i de her dage hvor en hel masse straffe sættes ned og hvor man med en passende appel, kan overbevise om sin delvise uskyld, kommer der en hel masse tilfælde op med en masse bøvl og diskussion.
Sharapova blev i marts 2016 kendt skyldig i at have brugt det forbudte stof Meldonium. Det samme præperat som en række andre russiske atleter i den periode blev taget med. Jeg skal ikke gøre mig klog på hvad det har af effekt. Kun at det på en eller anden måde er ulovligt og præstationsfremmende. Hun fik øjeblikkeligt 2 års straf, men det blev efterfølgende nedsat, af en eller anden årsag, til 1 år og 3 måneder, hvilket principielt gjorde hende klar til Wimbledon i år og mere præcist Porche Open i Stuttgart. Porsche og Sharapova har gået hånd i hånd i mange år, så timingen var meget belejlig.
Efter Sharapovas tilbagevenden er der flere spillere der har udtryks sig meget kritisk over hendes comeback. Mest højlydt har kritikken været fra Caroline og Eugenie Bouchard efter karantænen. Denne kritik handler for mig at se, mest om snyd i det hele taget, men der ligger også, for disse to og på vegne af andre spillere, en kritik af at en spiller har kunne snyde, slå spillere ud af turneringer, hvor mange penge og verdensranglistepoint er på spil. Penge og point der med garanti ikke er kommet tilbage på efterkrav. Som jeg læser medierne der har læst Sharapova rapporten er det primært i 2015, hvor man har fundet præparatet i hendes blod. Her slog hun blandt andre Bouchard kvartfinalen i Australian Open, som specifikt er nævnt som et tidspunkt, hvor Sharapova blev testet positv. Caroline mødte også Sharapova i 2015 og tabte i Madrid, men nogle måneder inden havde hun faktisk slået Sharapova i US Open.
Sharapova, som har tjent MANGE penge på sit tennisspil og ikke mindst sit udseende, vendte tilbage i Stuttgart og fik et par andre wild cards i grussæsonen, med en semifinale i Stuttgart som det bedste resultat. I Madrid tabte hun faktisk efterfølgende hadets kamp mod Bouchard. Hun kom ikke med i French Open grundet en skade og dermed manglende kvalifikation. Heller ikke Wimbledon fik hun wild card til. En meget principiel beslutning mod en tidligere vinder. Sharapova måtte igennem kvalifikation og indtil kort før turneringen regnede de fleste med at Sharapova ville stille op. En beslutning der fik Wimbledon til, for første gang, at tage en betydelig billetpris for at komme ind og se kvalifikationskampene. Det var Sharapova dog ikke klar til fysisk og hun meldte fra til Wimbledon.
Siden da har vi ikke set meget til hende, men da US Open kort inden turneringen meldte ud at Sharapova skulle have et wild card startede diskussionerne. Skulle man på noget som helst tidspunkt give en dopingsynder et wildcard? Det mente US Open som erkendte at Sharapova i USA er et kæmpe navn.
Hun trak Simona Halep i første runde, og den kamp skulle naturligvis på Centre Court, men at de næste kampe mod Timea Babos, Sofia Kenin startede kritikken. Specielt fra Caroline Wozniacki, sidste års finalist, som i den grad følte sig forbigået og følte at man favoriserede en snyder. Specielt i 2. runde kampen mod Makarova, der overordnet set må sige at være en af de bedste match ups i 2. runde, virker det mærkelig at Ms Sunshine måtte ud på bane 5. Bouchard fik af en eller anden årsag plads på Centre Court mod en Rodina, som med al respekt ikke er noget stort navn heller. Dette mener jeg Caroline kunne tillade sig at have en holdning til, ligesom jeg synes at Sharapova burde have spillet på en mindre bane. MEN man skal bare huske en ting, som jeg for alvor kom til at tænke over til Wimbledon. De dyreste billetter er dem til Centre Court. Her skal tilskuerne kunne forvente at se enten de lokale helte eller de aller største navne. Og det med de største navne. Det lever Sharapova op til. Jeg tænker hun sammen med Venus Willams er det største navn der har været med i årets kvindelige US Open turnering.
Men jeg tilslutter mig koret, der mener at Sharapova burde kvalle til de turneringer hun ikke ellers er kvalificeret til. Jeg kan godt forstå kritikken i forhold til snyd, da man i sin tid har tabt til en snyder, men jeg mener også at man bliver nødt til at lade Sharapova komme tilbage efter endt straf. Problemet ligger hos lederne som burde straffe hårdere, for at sikre det ikke skete og sikre at de spillere der er blevet ramt af dopingnyderiet bliver kompenseret.